top of page
Kuld D2013
19.08.2013
Nu er vores kuld D 2 måneder gamle .Dea Dufine bliver hos os, men hendes brødre og søstre er alle flyttet til deres nye hjem. Vi har nydt dem og vil savne dem, men ved at det er dejlige mennesker, der har overtaget dem og skal være sammen med dem i årene fremover. Vi håber og tror at det vil blive til alles glæde og fornøjelse.Vi glæder os til at se billeder fra deres nye liv når det er muligt. De vil kunne ses her, under “hvalpekuld D”. Dea vil kunne følges under “vore hunde”. Her er hun på første alene tur i snor.
17.08.2013
Bibi med Dea og Dixie ved ribsbuskene. Det er et spændende sted for hvalpene, der kan gemme sig for både mor og hinanden under de lavthængende grene. På det andet billede lykkedes det kort at få Siska til at være i ro ved Bibi, inden hun skulle ud på en lang køretur.
16.08.2013
De to søstre Siska og Dea, mens de sover formiddagssøvn og på det andet billede holder de øje med hvad der sker.
14.08.2013
Snart sidste tår hos mor – og sidste søvn sammen alle seks!
13.08.2013
Her er de alle med deres navne. Den sidste uge i kendte omgivelser er godt i gang. Den første af hvalpene rejser onsdag og derefter forlader de os, en om dagen, for at rejse til deres nye hjem.
Schaploni Dina Dakota 
Schaploni Dea Dufine
Schaploni Dixie Django
Schaploni Dejlige Siska
Schaploni Don DeValle
Schaploni Dino Dexter
11.08.2013
Søndag morgen i sol – mon der er flere hvalpe-piller på træstubbene?
10.08.2013
En weekend , hvor hvalpene har mødt mange mennesker, små som store, der gerne ville nusse og kæle med dem, væk fra hvalpeindhegningen, men de klarede det flot. Gik på opdagelse og fandt ting, de ikke havde opdaget tidligere, som f.eks. en lynlås i “mormor Jankas” hundepude. Der var masser af tæer og bukseben at bide i , og der var et ord “Nej!”, der af og til lød. – Og så er de blevet vældig gode til at få hvalpefoder ud af bolden.
08.08.2013
Den 7. august blev hvalpene 7 uger og i dag har hvalpene været ude at køre for første gang, de var ikke alle helt tilfredse, men det blev bedre sidst på turen. Turen gik til dyrlægen, der sagde de var sunde, raske og et dejligt harmonisk kuld. Dejligt. De er blevet chippet, vaccineret og har fået pas. De får ormekur for anden gang lige før de rejser til deres nye hjem. Her sidder de i transportburet bag i bilen.
05.08.2013
Så er der dømt leg på terrassen. De suser rundt og afprøver de forskellige ting, leger med dem på forskellige måder, slås på og om dem og bliver trætte. En havetur er heller ikke dårlig, ribsene bliver der smagt på og blomsterne kan der leges i , og mormor Janka leger gerne babysitter – og opdrager.
02.08.2013
På en varm dag bliver “luren” efter morgenmaden taget på “pyramiden” og mellemmåltidet bliver “koldskål for hvalpe” – Der kan dog også leges, bare det foregår i skyggen, men kun to trodser varmen og hopper i “bobbel-badet”, de andre hviler i skyggen.
31.07.2013 
Det er leg det hele!
Her holder hvalpene siesta i skyggen, men det er ikke altid de ligger sammen. På det andet billede er de “gået til ro for natten” – de flader bogstavelig talt ud på gulvet i den lune aften.
28.07.2013 
Der blev kigget noget på røret, der lige var kommet på “legepladsen”. Kassen var noget sjovere at lege med, men til sidst var der en der vovede sig igennem røret – og så var der ikke problemer med det mere, heller ikke for de andre.
27.07.2013 
I dag var hvalpene for første gang udenfor hvalpegården, på græs. Det var spændende at gå på andet underlag, men mor Bibi var hos dem og de blev mere og mere modige – og trætte. Efter leg og udforskning rundt på græsset var det nogle meget trætte hvalpe, der søgte hen til Bibi inden de kom tilbage i de vante rammer for at sove.
26.07.2013
Så prøvede vi at tage et billede af alle hvalpene i hvalpekassen, hvor man skulle kunne se deres hoveder!!! Ja, det kunne være blevet bedre, så vi prøver igen en anden dag. Men det lykkedes at få dem alle på et billede, hvor de leger indenfor, der kom nemlig en regnbyge, så de var hurtige til at løbe ind i tørvejr for at lege, og de var lige så hurtigt ude igen, da solen kom frem.
24.07.2013 
Så er hvalpene blevet 5 uger gamle. De spiser af flere forskellige typer og størrelser madskåle, for at erfare at maden ikke “hænger sammen med” en bestemt skål. De er også blevet vældig ivrige efter at udforske de kravle muligheder vi giver dem udenfor. Her er de i gang med at klatre rundt på træstubbene.
22.08.2013 
En sover, totalt afslappet, mens andre leger lige ved siden af.
20.08.2013
Selvom det er årets varmeste dag, kan man godt lege lidt – og sove lidt – og lege lidt. Men helst i skyggen, hvor det er lidt mere køligt. Hvalpene har fået øje på legetøjet og er begyndt at vise lyst til at undersøge det. Tingene skal helst ikke være for store endnu, men noget der kan skubbes til eller slæbes med er godt lige nu. Det aller bedste er dog at hygge-slås med en anden hvalp.
18.08.2013
Dejlig ! Ikke?
17.08.2013 
4 uger gamle. Fuld fart ud af kassen, så skal der spises – og en fod i maden er ingen hindring. Hvalpene er nu oppe på at spise hvalpefoder tre gange om dagen. Midt på dagen i varmen er hvalpemaden ikke så spændende at spise, der vil de hellere ligge og spise og hygge med mor Bibi og derefter er der siesta i skyggen sammen med mormor Janka og mor Bibi. Både Janka og moster Amina er meget opmærksom på om de kan hjælpe med at slikke dem rene når de har sovet eller spist, men de er nu også gode til at “gå på avisen” når de er inde eller lave hvad de har brug for ude på fliserne. – Hvis der bliver levnet hvalpemad, kommer Bibi og rydder fadet og hvalpene får en tår dessert – stående. Det giver gode muskler i bagbenene.
16.08.2013
Det er hyggeligst hvis alle kan være i samme kurv. Både i vågen og sovende tilstand!
13 - 15.08.2013 
Week-end hvor børnebørn med familier kommer på besøg og skal se og røre ved hvalpene – men får desværre ikke lov til at sove sammen med hvalpene!!! Der blev a’et og nusset – og taget en masse billeder.
Nu er hvalpene flyttet nedenunder, har fået større råderum – og har nu egen udgang til terrassen. Men det er nu rart at mor Bibi stadig giver mad og holder øje med al ting.
11.08.2013
10.08.2013
3 uger gamle.
13.04.2014 
Hvalpene vokser og vokser, der er en skubben og masen når de skal ligge ved siden af hinanden og sutte. Når de er færdige vælter de om og sover.  Bibi går fra kassen når de har fået mad, men er der det mindste piv kommer hun med det samme. Hun mener dog at det er vores fælles projekt, ser gerne at en af os sidder og hygger med hende når hun ordner de små. Nu venter vi på at de snart åbner deres øjne og derefter begynder at bevæge sig mere bevidst rundt.
07.08.2013
I dag er hvalpene kommet ud af fødselsværelset og ned i stuen. De starter lige i en mindre hvalpegård og her er det meget interessant at hilse på mormor Janka og moster Amina, som begge står lige udenfor gitteret. Heldigvis kommer mor Bibi ind og så er det tid for lidt mad! Hvornår er det ikke det for hvalpe?
03.08.2013
Kuld D er i dag 2 uger gamle, de har alle fået åbne øjne og i dag har de fået nyt større bånd om halsen. De er blevet”store”. Det skulle fotograferes og de blev alle sat over i en hundekurv, der ikke var så mørk som fødekassen. Det gik fint et kort øjeblik, men så kom mor Bibi – og så var der mad i farvandet, men ikke plads til hende i kurven, så både hun og hvalpene kom ud på gulvet, for når man skal have mad, skal det være NU! Der kom først ro på flokken, da alle havde fået godt fat og mælken flød i stride strømme – for det gør den. Hele kuldet har taget fint på, de vejer alle lige under 1 kg, så de er tæt på at have tre-doblet deres fødselsvægt på 14 dage. Dejligt! Det sidste billede er af en lille fyr, der kigger , men ikke rigtig kan se noget endnu. Det kommer snart.
01.07.2013
Der begynder at være liv i kassen. Hvalpene sover stadig det meste af tiden, de har endnu ikke fået øjne, men de bevæger sig mere sikkert rundt i kassen og er målrettede når Bibi står der og de søger hen til hende. På det ene billede er der fælles afslapning efter måltidet, på det andet kan man se at de af og til har løftet maven når de bevæger sig i kassen.
26.06.2013
22.06.2013
Så er “de små” blevet tre dage, de spiser godt, følges fantastisk ad i vægt – endnu! Bibi er faldet godt til i hendes nye rolle som mor, de små spiser, sover og bliver slikket af mor dagen lang. Bibi ligger roligt hos hvalpene og ser faktisk ud til at nyde det!!! Her er “tøserne” og “drengene” fotograferet i hver sin gruppe (med “kønsbestemte” farver i båndene om halsen). På et af billederne kan man se Bibis afslappede hvilestilling på ryggen – med fri tilgang til mælkebaren.
20.06.2013
Så er mor og hvalpe blevet tjekket af dyrlægen, som sagde at det var et rigtig fint kuld hvalpe, og at både mor og de små var OK.Dagen er for Bibi gået med at vænne sig til at være ved de små og ikke være forpligtet til at følge de andre af vore hunde, når de fortæller at der er nogen ved døren eller udfører nogle af deres andre “selvvalgte pligter”. Men hun ser ud til at det ikke er noget problem for hende at blive ved de små – hun løfter bare hovedet og lytter.
19.06.2013 
Så kom dagen, hvor Bibi skulle føde sit første kuld hvalpe. Hun klarede det flot! Fik seks dejlige hvalpe, som bliver slikket, plejet og passet som om hun aldrig havde lavet andet. Dejligt. – Hun hygger sig ved at vi er i nærheden af kassen, så vi er “fælles” om de små, – og det er vi gerne.
Her er Fanica Quando Qato, den flotte hund, med det glade temperament – far til Bibis hvalpe.
Hvalpene er nu en uge gamle og de vokser godt, de har doblet deres fødselsvægt, så de er runde og dejlige. Godt de ikke fortsætter med at forøge deres vægt så meget. Her er endnu et “gruppebillede”, der er ikke så meget spændende at fotografere, de spiser, sover og møvrer lidt rundt i kassen. Bibi ligger det meste af tiden enten i kassen eller ved siden af, for “at være i nærheden”, men hun har ikke noget imod at komme på kortere ture.
bottom of page